Israelske turister er blandt de skuddræbte i Belgien
To af de tre personer, der lørdag blev skudt og dræbt ved det jødiske museum i Bruxelles, var israelske turister. Det oplyser Israels udenrigsministerium.
Ifølge israelske medier er der tale om en mand og en kvinde fra Tel Aviv. Belgiske myndigheder har sagt, at der muligvis er tale om et antisemitisk angreb. Men motivet er fortsat usikkert.
- Hvad end motivet er, har vi få oplysninger. Alt er en mulighed, siger Ine Van Wymersch, talsperson fra anklagemyndigheden i Bruxelles, på et pressemøde.
De belgiske myndigheder har øget sikkerheden omkring en række andre jødiske bygninger i byen.
Der er endnu ikke givet nogen informationer omkring det tredje offer samt en fjerde person, der fik livstruende skudsår i hoved og nakke.
Den ukendte gerningsmand kom ind på museet lørdag eftermiddag og begyndte at skyde omkring sig, hvorefter vedkommende flygtede fra stedet i en bil.
Politiet anholdt lørdag en person, der var mistænkt for drabet. Men ifølge Ine Van Wymersch er vedkommende ikke længere i politiets søgelys og er løsladt igen, skriver avisen La Libre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker