It-firma: Venezuela har fiflet med én million stemmer
Demonstranter i Venezuelas hovedstad, Caracas, demonstrerer mod præsident Maduros styre mandag. Foto: /ritzau/AP/Ariana Cubillos
/ritzau/AP/Ariana Cubillos
Virksomhed har arbejdet sammen med Venezuela i årevis og hævder nu, at der er manipuleret med stemmetal.
Antallet af vælgere, der reelt deltog i søndagens valg i Venezuela, ligger langt fra myndighedernes udmelding.
Det hævder it-virksomheden Smartmatic, der siden 2004 har samarbejdet med Venezuela om landets valgsystem.
- Vi ved uden skyggen af tvivl, at fremmødet ved det seneste valg var manipuleret, siger Smartmatic-direktør Antonio Mugica ifølge Reuters.
- Vi anslår, at forskellen på det egentlige stemmetal og tallet offentliggjort af myndighederne er på mindst én million stemmer, siger han.
Smartmatic leverer teknologi til valg i mange lande verden over.
Venezuelas valgkommission har ikke umiddelbart kommenteret sagen.
Myndighederne i Venezuela hævder, at otte millioner vælgere stemte ved søndagens omstridte valg.
Det giver en valgdeltagelse på 41,5 procent. Det er mere end dobbelt så højt som både oppositionens og uafhængige eksperters estimater, har nyhedsbureauet AP tidligere skrevet.
Smartmatic-direktøren afviser at sige, om den store afvigelse kan have ændret resultatet af valget.
Præsident Nicolas Maduro har erklæret sig for vinder af det omstridte valg.
En embedsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at præsidenten tager det nye forfatningsråd i ed senere onsdag.
Både Maduros politiske modstandere og uafhængige iagttagere siger, at valget af det nye råd vil give præsidenten magt til at omskrive forfatningen og tilsidesætte det folkevalgte parlament.
Her har oppositionen flertal.
Venezuela har i månedsvis været plaget af uro, der kulminerede ved valget søndag. Ti personer blev dræbt i optøjer på valgdagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde