Italien anholder mistænkte menneskesmuglere
16 mænd, som er fisket op af Middelhavet sammen med migranter, mistænkes for at være menneskesmuglere.
Det italienske politi har anholdt 16 personer, som mistænkes for at have været medvirkende til at sende migranter fra Libyen og ud på Middelhavet.
Politiet på Sicilien i det sydlige Italien siger, at de 16 mistænkte blev reddet op af Middelhavet sammen med hundredvis af migranter 28. maj.
De blev efterfølgende bragt til en italiensk havn, og her har vidneudsagn fra migranter været med til at identificere de mistænkte på de migrantbåde, der havarerede.
Migranter har identificeret en gambier som kaptajn på en af de både, der kæntrede denne dag. 15 andre er identificeret som personer, der arbejdede med skibsmotorer, stod for brændstof eller styrede migranterne under overfarten.
De 16 mistænkte blev bragt til byen Catania sammen med omkring 860 andre, der lørdag blev reddet på Middelhavet under fem forskellige hjælpeoperationer, oplyser politiet.
I den seneste uge er tusindvis af migranter, der er afsejlet i migrantbåde fra Libyen for at komme til Europa, blevet reddet op, efter at deres både er havareret.
Det menes, at 2500 migranter indtil nu er omkommet i forsøget på at krydse Middelhavet i år.
De fleste migranter, der kommer til Italien, håber at få et bedre liv i Europa, skriver Reuters.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet