Politiet i Italien har anholdt en terrormistænkt, algerisk mand, som Frankrig ønskede pågrebet.
Han blev anholdt i nærheden af hovedbanegården i Napoli og var angiveligt i besiddelse af bombeudstyr, oplyser nyhedsbureauet Ansa.
Den 28-årige mand, som der var udsendt en europæisk anholdelsesordre på, blev anholdt lørdag og står, ifølge Ansa, foran at blive udleveret til Frankrig.
Italiensk politi havde skygget og filmet manden i tre dage inden de slog til mod ham. Ifølge politiet ankom manden til Napoli i begyndelsen af september og har siden besøgt to lokale moskéer.
I den forgangne uge kom det frem, at efterretningstjenester i flere vestlige lande frygter, at islamiske terrorister forbereder angreb i flere europæiske byer.
USA overvejer at udsende en skærpet rejsevejledning til amerikanske statsborgere, der besøger Europa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned