Italien dækker nøgne skulpturer for Irans præsident
Historiske skulpturer i Rom er blevet tildækket for ikke at fornærme Irans besøgende præsident Rouhani.
Italiens bestræbelser på at gøre Irans præsident, Hassan Rouhani, tilpas, har medført, at italienerne har tildækket mange hundrede år gamle statuer, der viser nøgne kroppe, sådan at den islamiske fundamentalist fra Teheran ikke føler sig krænket.
Rouhani og Italiens premierminister, Matteo Renzi, mødtes mandag aften og holdt taler på Capitoline-museet i Rom.
Det skete, efter at italienske virksomheder havde indgået kontrakter til en værdi af 17 milliarder euro med den islamiske stat Iran.
Det svarer til godt 127 milliarder kroner.
Tirsdag er det kommet frem, at flere statuer af nøgne kroppe var blevet tildækket midlertidigt med pap.
En af statuerne er fra det andet århundrede, men italienerne vurderede tilsyneladende, at det alligevel kunne blive for skrap kost for Rouhani.
Så de fjernede risikoen for, at noget utilsigtet skulle fange den besøgende præsidents øjne.
Det er ikke det eneste, italienerne har gjort for at gøre gæsten fra Iran tilpas.
Rouhani nægter at deltage i officielle middage, hvis der serveres alkohol.
Selv om Italien nok ved, hvordan der skal laves vin, så var der intet vin på bordet, da Rouhani spiste frokost med præsident Sergio Mattarella eller middag med Renzi.
Ifølge franske medier har Frankrig nægtet at efterkomme det iranske krav om alkoholfrie middage.
Rouhani kommer til Frankrig onsdag, og her har diplomaterne fået store problemer med protokollen på grund af spørgsmålet om fransk vin til maden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker