Italien fastholder budget trods risiko for EU-sanktioner
Vicepremierminister Luigi Di Maio har tidligere rettet opmærksomheden mod USA, hvor præsident Donald Trump ifølge Luigi Di Maio har haft succes med skattelettelser og investeringer (Arkivfoto). Foto: Max Rossi/Reuters
Max Rossi/Reuters
Italien har ikke planer om at ændre sit budget, som i oktober fik en historisk afvisning af EU-Kommissionen.
Den italienske regering har sent tirsdag aften - få timer før deadline - afvist at ændre sit udspil til et budget for landet.
Det siger vicepremierminister Luigi Di Maio efter et ministermøde.
- Budgettet kommer ikke til at ændre sig, siger han.
- Vi er overbeviste om, at vi har brug for det her budget for at få landet tilbage på benene igen, lyder det videre fra vicepremierministeren.
Budgetforslaget inkluderer blandt andet en plan om at øge statsgælden.
Det indeholder også en forudsigelse om økonomisk vækst, der ifølge EU er alt for optimistisk. Samtidig er udgifterne for store, mener EU.
Derfor afviste EU-Kommissionen det italienske budgetforslag den 23. oktober. Det var første gang nogensinde, at kommissionen valgte at afvise et statsbudget for et land i eurozonen.
Italien fik herefter indtil 13. november til at komme med et ændret forslag. Men det er altså ikke sket.
EU har truet med økonomiske sanktioner, hvis ikke budgettet ændres.
Ved tirsdagens ministermøde i Italien besluttede regeringen at fastholde forslaget, der vil give et budgetunderskud på 2,4 procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Der blev dog også foretaget enkelte mindre justeringer. Blandt andet blev der tilføjet planer om at sælge nogle ejendomme, der tilhører regeringen.
Italien har tidligere forsvaret det ekspansive finanslovsforslag ved at rette opmærksomheden mod USA. Her har præsident Donald Trump ifølge vicepremierminister Luigi Di Maio haft succes med at følge en lignende vej med skattelettelser og investeringer.
Den italienske regering mener, at landet har fundet en opskrift på vækst og fremskridt, som hele Europa bør følge.
Men der er ikke meget støtte at finde blandt kollegerne i eurozonen. Her understregede flere finansministre i sidste uge, at Italien ikke skal eksperimentere med Europas valuta.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker