Fiskerne spottede indvandrernes båd, som tog vand ind, omkring 100 kilometer syd for den italienske ø Lampedusa, der er kendt for at modtage titusindvis af afrikanske flygtninge hvert eneste år.
- De er alle ved godt helbred og er blevet bragt til migrationskontoret, siger talsmand for kystvagten Filippo Marini, som endnu ikke kender indvandrernes nationalitet.
De 103 - herunder 21 kvinder og et barn - får den italienske regering til at ytre bekymring om, at det gryende forår med mildere vejr vil starte en ny bølge af indvandring.
Indenrigsminister Annamaria Cancellieri og integrationsminister Andrea Riccardi besøgte fredag Lampedusa​​, hvor de udtalte deres bekymring for indvandringen.
- Vi håber ikke, der vil komme endnu en nødsituation, men vi er nødt til at være klar, hvis det pludselig skulle ske, sagde integrationsminister Riccardi under besøget.
Sidste år var antallet af indvandrere og flygtninge, der i vakkelvorne både kom til Lampedusa særligt voldsom, da uroen i Tunesien og den eskalerende konflikt i Libyen fik flere end normalt til at søge et bedre og sikrere liv i Europa.
Øens eneste indvandrercenter blev i september sidste år brændt ned af en gruppe tunesere og er i øjeblikket lukket. Derfor bliver alle indvandrere nu indlogeret i midlertidige faciliteter.
I forbindelse med det arabiske forår valgte Italien at give seks måneders midlertidig opholdstilladelse til over 20.000 tunesere, som oven på optøjerne i deres hjemland var flygtet til Lampedusa.
Det betød, at de mange tunesere frit kunne rejse over grænsen til ethvert andet EU-land - heriblandt til tunesernes ønskedestination, Frankrig.
Frankrig tog derfor sagen i egen hånd og forbød blandt andet et italiensk tog med cirka 300 tunesere at passere grænsen til Frankrig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde