Krisen i eurozonen rammer Sydeuropa hårdt, og særligt i Spanien og Italien er de økonomiske fremtidsudsigter negative.
Det mener kreditvurderingsinstituttet Fitch, der fredag besluttede at nedgradere de to lande.
Italien ryger et hak nedad på skalaen til A+, mens Spanien går to niveauer ned til AA-.
Nedgraderingen kommer to dage efter, at ratingbureauet Moody's nedjusterede den italienske regerings kreditvurdering fra Aa2 til A2.
Moody's henviser til risiciene ved finansieringen af langsigtet gæld og en langsom økonomisk vækst.
Rundt om i Italien demonstrerede tusindvis af italienske skolebørn og studerende fredag for at vise deres utilfredshed med den høje arbejdsløshed og regeringens besparelser på uddannelsesområdet.
En mindre gruppe studerende tog hul på protesterne allerede fra daggry, hvor de stillede bunker af vækkeure til at ringe uden for premierminister Silvio Berlusconis kontor i Rom.
- Regeringens tid er løbet ud. Denne generation vil ikke spilde mere tid, sagde en af demonstranterne.
På et gymnasium i hovedstaden Rom havde studerende hængt et banner op med teksten: "Det er ikke vores gæld, og det er ikke vores krise" - de samme slagord, der i de seneste måneder har lydt fra demonstranter i såvel USA som i dele af Europa, herunder også Spanien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker