Italien redder 1100 emigranter
Den italienske flåde har reddet flere end 1100 emigranter, der sejlede på ni store tømmerflåder i Middelhavet syd for Sicilien.
Helikoptere identificerede de overfyldte tømmerflåder onsdag, og fire flådefartøjer deltog i redningen, som endte tidligt torsdag.
Flåden gav ingen detaljer om emigrantenes nationalitet.
Italien er en meget brugt passage ind i Europa.
I 2013 kom der over tre gange så mange emigranter ad søvejen som i 2012.
Krigen i Syrien og stridighederne ved Afrikas Horn har været en stor medvirkende faktor til den store stigning.
I oktober i fjor døde 366 emigranter fra Eritrea i en skibskatastrofe nær kysten på den italienske ø Lampedusa, som ligger halvvejs mellem Sicilien og Tunesien.
En uge senere døde mere end 200 syrere i en anden skibsulykke.
Gennem de sidste to årtier har Italien, Grækenland og Malta taget størstedelen af emigrant-tilstrømningen. Imens har de tilskyndet EU til at give et mere robust og koordineret svar på de store problemer, som emigranttrafikken giver.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker