Et par hundrede særligt indbudte libyere, heriblandt samtlige klanledere i Libyen, er indkaldt til stormøde i den italienske hovedstad, Rom.
Mødet vil formentlig finde sted i næste uge, siger den italienske udenrigsminister, Franco Frattini.
- Der vil være mellem 200 og 300 personer, der repræsenterer hele Libyen, siger han til italiensk tv.
Han tilføjer, at Italien tidligere har fremsat forslag om et "stort politisk forsoningsmøde" med repræsentanter fra alle klaner, alle regioner og alle sociale lag.
Frattini oplyser samtidig, at den italienske regering fredag vil underskrive en aftale med de libyske oprøreres Nationale Overgangsråd om "samarbejde for at forhindre og imødegå illegal indvandring, herunder problemerne med hjemsendelse".
Mange tusinde flygtninge fra Libyen og Tunesien er kommet til den italienske ø Lampedusa, siden oprørerne mod autoritære ledere i nordafrikanske lande begyndte i begyndelsen af året.
Flygtningestrømmen har skabt store vanskeligheder i Italien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker