Italien skal udvikle Irans statsbaner
Kontrakt for milliarder. Italiens statslige jernbaneselskab hjælper Iran med at udvikle et jernbanesystem.
Det statslige jernbaneselskab i Italien, Ferrovie dello Stato (FS), har tirsdag underskrevet en kontrakt med sin iranske modpart om at udvikle et jernbanesystem i Iran.
Det oplyser Ferrovie.
FS er meget opsat på at udnytte de muligheder, der er i Iran, efter at landet er på vej ud af mange års økonomisk isolation på grund af striden om Irans atomprogram.
Nu har Iran indgået en aftale om atomprogrammet med stormagterne, og sanktionerne mod Iran er ophævet.
Renato Mazzoncini, topchef i FS, har underskrevet kontrakten sammen med Irans vicetransportminister og jernbanechef, Mohsen Pour Sayed Aghaei. Det er sket, mens endnu en iransk erhvervsdelegation besøger Italien.
Det er den tredje store erhvervsdelegation fra Iran på få måneder.
I januar rullede den italienske regering den røde løber ud for den besøgende iranske præsident, Hassan Rouhani, i et forsøg på at skabe gode handelsforbindelser, efter at sanktionerne er ophævet.
Jernbanekontrakten omfatter op til fem milliarder euro i eksportkredit fra Italien til Irans RAI-jernbaneselskab, hedder det i erklæringen fra Ferrovie.
Det svarer til godt 37 milliarder kroner.
- FS-gruppen vil yde assistance til de iranske jernbaner, både når det gælder højhastighedstog og konventionelle jernbanelinjer, herunder et komplet program for uddannelse af personel, hedder det videre.
FS siger, at selskabet skal være med i første linje, når det gælder planlægning og byggeri af højhastighedsforbindelsen mellem de to iranske byer Teheran og Hamadan og mellem Arak og Qom.
Iran vil drastisk forøge jernbanetrafikken i landet. I dag er der 10.000 kilometer jernbanelinje, men der er planer om, at der skal være 25.000 kilometer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker