En italiensk soldat bærer det italienske flag ud fra den italienske ambassade i Kabul. Landet vil nu åbne en ambassade i Doha. (Arkivfoto). Foto: Gregorio Borgia/Ritzau ScanpixGregorio Borgia/Ritzau Scanpix
Italien vil gerne have en afghansk ambassade i Doha i Qatar. Taliban forsøger at række ud til Tyskland.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Søndag meddeler den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, at landet vil flytte sin afghanske ambassade til hovedstaden i Qatar, Doha.
Da Taliban tog magten i Afghanistan, fik den islamistiske bevægelse samtidig ansvaret for landets internationale politik og diplomati.
Mange udenlandske diplomater fløj til Doha, da Taliban overtog magten i Afghanistan. Det skriver Reuters.
- Qatar er blevet det diplomatiske centrum i forhold til den afghanske regering, der er ved at blive dannet, siger Di Maio fra Doha.
Han mødes søndag med både Qatars emir og udenrigsminister for at lave en aftale om ambassaden.
Annonce
Taliban har siden 2013 haft et politisk kontor i Doha. Flere forhandlingerne med bevægelsen har fundet sted i Qatar.
Taliban har søndag henvendt sig til Tyskland. Gruppen håber på et samarbejde med tyskerne.
- Vi vil have et stærk og officielt diplomatisk forhold til Tyskland, udtaler Zabihullah Mujahid, talsmand for Taliban, til avisen Welt.
Taliban ønsker desuden økonomisk støtte fra Tyskland.
Tyskerne lukkede også landets ambassade i Kabul, da Taliban overtog magten. Men tyskerne er velkommen igen. Det har de altid været, lyder det.
- Desværre sluttede de sig til amerikanerne. Det er tilgivet nu, siger Talibans talsmand.
Tyskland har lovet at hjælpe med både udviklingsbistand og nødhjælp. Men det vil blive givet gennem humanitære hjælpeorganisationer.
EU-landene er denne uge blevet enige om vilkårene for et begrænset samarbejde med Taliban.
Rusland, Kina, Iran, Pakistan og Tyrkiet har alle bevaret ambassader i Kabul. Det øger deres mulighed for diplomatisk indflydelse omkring en regeringsdannelse, skriver Reuters.
Det forventes, at Talibans medstifter, mullah Abdul Ghani Baradar, skal lede en ny afghansk regering.
Talibans talsmand, Zabiullah Mujahid, udtaler søndag, at Taliban ønsker et officielt diplomatisk forhold til Tyskland. (Arkivfoto). Foto: Rahmat Gul/Ritzau ScanpixRahmat Gul/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned