De to seneste fundne lig på det italienske krydstogtskib Costa Concordia er ældre mænd fra henholdsvis Spanien og Italien. Det siger den italienske myndigheder.
De blev fundet af dykkere på et fællesareal om bord på en del af skibet, som ligger under vand.
Dermed er der fundet fem omkomne i forbindelse med ulykken, der skete fredag aften, da det store krydstogtskibet ramte et skær og siden kæntrede ved en sandbanke ved øen Giglio nord for Rom.
Her ligger det på siden med en næsten 100 meter lang flænge synlig, der hvor skibet ramte klippeskæret.
Ifølge myndighederne savnes der stadig 15 af de omkring 4200 passagerer og besætningsmedlemmer, der var om bord.
I løbet af søndagen er det lykkes for redningshold at finde og redde tre mennesker, der var indespærret i den havarerede færge.
Det er et sydkoreansk ægtepar, der var på bryllupsrejse, og som har det godt. Den tredje er et besætningsmedlem, der har brækket et ben.
Redningsfolk, herunder specialdykkere, er i gang med at arbejde sig igennem flere end 2000 rum i skibet for at finde savnede.
Søndag eftermiddag sagde en talsmand for redningsfolkene, at omkring en fjerdedel af den del af skibet, der er over overfladen, er gennemsøgt.
- Det her er en flydende by, og det er meget svært, sagde talsmanden, Luca Cari.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde