Italiens eks-premierminister Letta forlader parlamentet
Enrico Letta træder ud af det italienske parlament for at blive rektor på en fransk eliteskole.
Italiens tidligere premierminister, Enrico Letta, meddeler, at han træder ud af parlamentet i Rom for i stedet at blive rektor på skolen for internationale anliggender på eliteuniversitetet Sciences-Po i den franske hovedstad, Paris.
Det siger Letta til det statslige tv i Italien.
- Fra den 1. september vil jeg lede skolen for internationale anliggender på Sciences-Po i Paris, og jeg vil forlade mine funktioner som parlamentariker, siger han.
Letta var Italiens premierminister i 10 måneder frem til februar 2014, da han under en politisk og økonomisk krise blev skubbet ud af embedet af den nuværende premierminister, Matteo Renzi.
Letta blev af sine modstandere beskyldt for ikke at have gennemført lovede reformer i det recessionsramte Italien.
Det banede vejen for, at Renzi kunne blive Italiens hidtil yngste premierminister. Han var blot 39 år, da han blev regeringschef for en koalitionsregering.
Sciences-Pos skole for internationale anliggender er en ny institution. Den blev oprettet i 2010.
Ifølge skolens hjemmeside tilbyder den en "topmoderne uddannelse for morgendagens ledere i internationale anliggender".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned