Italiens Monti vil trække sig efter finanslov
Italiens premierminister, Mario Monti, har meddelt landets præsident, Giorgio Napolitano, at han vil trække sig, når næste års finanslov er på plads.
Monti siger, at han har i sinde at træde tilbage, når han har sikret sig, at parlamentet kan vedtage finansloven, meddeler præsidentens kontor ifølge flere medier.
Hvis det kan ske inden for kort tid, vil Monti omgående bekræfte sin afgang, siger han.
Meldingen kommer efter, at den tidligere premierminister Silvio Berlusconi og hans Folkets Frihedsparti, PDL, torsdag trak støtten til Montis embedsmandsregering tilbage.
PDL's medlemmer i det italienske parlaments førstekammer, senatet, undlod at stemme for en række økonomiske reformer, som Monti havde fremsat.
Monti siger ifølge meddelelsen fra præsident Napolitano, at han ikke længere føler, at han har et flertal i parlamentet bag sig.
Tidligere på dagen meddelte Silvio Berlusconi, som var Montis forgænger på posten og har været premierminister i tre omgange, at han stiller op ved det næste parlamentsvalg.
PDL har, siden Monti afløste Berlusconi for et år siden, udgjort en del af Monti-regeringens parlamentariske grundlag både i senatet og i underhuset.
Det var på forhånd besluttet, at der skal være parlamentsvalg i Italien enten i marts eller april næste år.
Endnu er det uklart, om meldingen fra Monti betyder, at italienerne så skal til stemmeurnerne inden da.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned