Italiens politi har filmet hemmelig mafiaceremoni
Italiens politi har filmet hemmelig mafiaceremoni Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Politiet i Italien har anholdt 37 mistænkte mafiafolk og filmet ceremoni med hemmelige ritualer.
Italienske myndigheder har i det skjulte foretaget filmoptagelser af ceremonier inden for de højere lag af mafiagruppen 'Ndrangheta, der regnes for en af verdens største hemmelige organisationer.
Ifølge myndighederne er det første gang, at det er lykkes at foretage sådan en optagelse.
Oplysningerne er offentliggjort på en pressekonference i Rom, hvor politiet også meddeler, at det har anholdt 37 mistænkte medlemmer af 'Ndrangheta.
Tre andre mistænkte medlemmer er placeret under husarrest.
- For første gang har vi dokumenteret edsaflæggelse og tildeling af positioner, siger anklageren Ilda Poccassini.
Hun tilføjer, at politiet også har fundet en bog, der indeholder instruktioner for ceremonierne inden for mafiaen.
Aktionerne er foretaget i forbindelse med en to år lang efterforskning i Milano i den nordlige del af Italien, selv om 'Ndrangheta ellers har sit udspring i Calabrien i den sydlige del af landet.
I videooptagelsen, der er frigivet til de italienske medier, forfremmes en mand til Santa, der skal være en hemmelig gren af 'Ndrangheta, som er forsøgt opbygget med Frimurerlogen som model.
Manden fortæller i videoen om sin families kriminelle løbebane og lover at forsvare sine nye "kloge brødres" ære.
Disse ritualer og ceremonier har hidtil kun været kendt af myndighederne via mundtlige fortællinger fra tidligere mafiafolk.
Anholdelserne i Milano sker i forbindelse med en aktion, hvor myndighederne har slået ned på en gruppe, der blandt andet har foretaget organiseret afpresning.
'Ndrangheta har fangarme uden for Italien og har været eller er aktiv i blandt andet Tyskland, Spanien, Sydamerika og USA.
I 2012 sagde den italienske politichef Antonio Manganelli, at 'Ndrangheta er verdens største organiserede narkoorganisation.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet