Italiens minister for civil sikkerhed, Guido Bertolaso, der er sendt til Haiti for at koordinere nødhjælpsindsatsen, kritiserer manglen på lederskab i de internationale støtteoperationer i kølvandet på det altødelæggende jordskælv i hovedstaden Port-au-Prince.
Bertolaso, der ankom i Haiti i weekenden, beskriver på italiensk tv "en frygtelig situation, der kunne have været forvaltet meget bedre". Han håber, at "det er sidste gang, at verden handler på denne måde".
Bertolaso, der effektivt håndterede redningsarbejdet sidste år efter jordskælvet i L'Aquila i det centrale Italien, har haft møder med både haitianske embedsmænd og lederne for de amerikansk- og FN-støttede operationer.
For Bertolaso var det logisk, at amerikanerne ledte hjælpearbejdet. Deres indsats har været imponerende, "men den har ikke givet de resultater, det kunne have gjort, hvis der også fra USA havde været en vilje og evne til koordinering og ledelse".
Den italienske koordinator, der er uddannet læge, advarer mod risikoen for uro i Haitis befolkning, der allerede er "kommet ud over grænsen for, hvad der er tåleligt".
- Jeg troede, at situationen ville udarte langt tidligere. Disse mennesker har stor værdighed, og de er meget tålmodige og rolige. Det er nok, fordi de allerede har lidt så meget, siger Bertolaso.
FN bør ifølge Bertolaso skabe en "kommandovej" og etablere en fælles struktur, så man kan reagere hurtigt og effektivt på større naturkatastrofer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde