Italiensk krydstogtskib driver efter brand

Det oplyser Italiens kystvagt.

Skibets rederi siger, at de mange mennesker må leve med, at strømmen næppe kommer tilbage i løbet af natten. Det betyder, at de i den tropiske varme ikke har noget airconditioning.

- Det bedste for passagererne er at opholde sige ude på det øverste dæk, siger Giordio Moretti fra rederiet Costa Crociere.

I en erklæring hedder det, at kystvagten har haft kontakt til de lokale myndigheder i Seychellerne omkring 200 sømil væk.

Branden i et maskinrum er slukket, og ingen af de ombordværende på luksusskibet er kommet noget til.

Krydstogtskibet hedder Costa Allegra, og det var på vej fra Madagaskar til Seychellerne, da der udbrød brand nær øen Alphonse. Det fik skibet til at udsende et mayday.

Fragtskibe i nærheden kom fartøjet til undsætning.

Der er ingen meldinger om, at nogen er kommet noget til.

- Alle passagerer og besætningsmedlemmer om bord på Costa Allegra er ved godt helbred og fik hurtigt besked om situationen, siger den italienske kystvagt.

Branden brød ud nær skibets generatorer og er blevet slukket.

- Skibets maskiner er gået ud, men skibets kommunikation virker, hedder det.

En talsmand for den italienske kystvagt, Cosimo Nicastro, siger, at Seychellerne har sendt en slæbebåd og et kystvagtskib ud til fartøjet.

- Skibet er fuldstændig i sikkerhed, siger han og tilføjer, at kaptajnen om bord på Costa Allegra løbende rapporterer om udviklingen.

Krydstogtskibet Costas Concordia forlyulykkede den 13. januar ved øen Giglio i Italien, da det sejlede for tæt på kysten.

Skibet, der havde over 4000 mennesker om bord, kæntrede og lagde sig på den ene side. 25 mennesker omkom, og syv er fortsat savnet.

/ritzau/AFP

Et italiensk krydstogtskib fra det samme selskab som det tragedie-ramte Costa Concordia driver rundt uden strøm ud for Seychellerne med over 1000 mennesker om bord efter en brand.

Offentliggjort Sidst opdateret