Italiensk politi arresterer 300 fra mafia

Med hjælp fra 3.000 politifolk lykkedes det Italien at få arresteret mere end 300 medlemmer af en af landets største mafiabander - 'Ndrangheta, der opererer i landets sydlige region, Calabrien.

Aktionen er den største for italiensk politi i flere år. Flere af de arresterede er sigtet for samarbejde med mafiaen, mord, våbenbesiddelse, menneskehandel og pengeafpresning, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

'Ndrangheta er en af Italiens fire største organiserede kriminalbander.

Offentlige myndigheder i Italien vurderer, at 'Ndranghetas omsætning med narkotika, våben, prostitution og pengeafpresning er omkring 44 millioner euro - knap 328 millioner kroner.

/ritzau/AFP

Under den største aktion i flere år lykkedes det italiensk politi tirsdag at anholde mere end 300 medlemmer af landets mafia.

Offentliggjort Sidst opdateret