Det er hårde tider for den italienske mafia. Især de store grupper i mafiaby nummer et, Napoli, har det svært i øjeblikket.
Senest har politiet beslaglagt værdier for tilsammen 900 millioner kroner i området omkring den syditalienske by. Værdierne, som mafiaen er kommet ulovligt til, menes at tilhøre grupper med tilknytning til Camorra-fraktionen.
Blandt de beslaglagte sager er en kæmpe luksusbolig, dyre biler og 15 millioner kroner i kontanter. I alt har politiet beslaglagt 39 lejligheder, 43 garager, 17 stykker land og 15 firmaer. Blandt de beslaglagte firmaer er den største forhandler af Honda-motorcykler i regionen omkring Napoli.
Myndighederne har i de seneste måneder forstærket indsatsen mod mafiagrupperne, der hærger især det sydlige Italien.
Den seneste taktik med at beslaglægge mafiaens ejendomme og andre former for besiddelser er et forsøg på at komme den organiserede kriminalitet til livs. Desuden er en række personer med tilknytning til mafiaen anholdt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker