Kaptajnen Francesco Schettino blev testet for både alkohol i blodet og for narkotiske stoffer i kroppen efter forliset. Men testen viser, at han ikke var påvirket af nogen af delene, siger advokaterne.
En forbrugerorganisation, der repræsenterer passagererne og de omkomne ved ulykken, siger, at testen ikke er "pålidelig".
Schettino blev anholdt få timer efter, at det 114.000 ton tunge Costa Concordia gik på grund ud for den lille ø Giglio kort efter, at det havde lagt fra kaj i Rom.
Det var 4200 passagerer og besætningsmedlemmer om bord ved forliset. 17 lig er fundet efter forliset, mens 13 personer stadig savnes.
Forbrugerorganisationen Codacons giver dog ikke meget for testen. Den siger, at der ikke er fundet spor af et beroligende middel, som kaptajnen selv siger, han tog kort før forliset.
En talsmand for organisationen peger også på, at der er fundet spor af kokain i kaptajnens hår, men ikke i hans krop. Hvilket eksperter ikke kan forklare.
Costa Concordia ligger stadig ud for Giglio halv under vand. Bjærgningsarbejdet er fortsat i gang, men det er uklart, om skibet kan reddes eller skal hugges op.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub