Italienske politikere peger på ny præsident
Dagen før de folkevalgte politikere i Italien indleder valget af en ny præsident, får den prominente katolik Franco Marini støtte fra flere politiske sider.
Silvio Berlusconis centrum-højrefløj støtter Marini, og lederen af centrumvenstrepartiet Det Demokratiske Parti, Pier Luigi Bersani, peger også på den tidligere formand for Senatet.
- Marini er den kandidat, der bedst kan tiltrække en bred støtte, siger Bersani, under et møde med partiets parlamentsmedlemmer.
Forslaget møder dog modstand fra Bersanis eget parti, efter at den 38-årige borgmester i Firenze, Matteo Renzi har gjort klart, at han ikke vil støtte Marini.
- Vi er imod dette valg. Vores parlamentarikere vil ikke stemme på ham, sagde Renzi til avisen La Stampa ifølge AFP.
Borgmesteren har mindst 50 støtter i Parlamentet.
Torsdag begynder Parlamentet med at stemme på den kandidat, der skal overtage posten efter præsident Giorgio Napolitano, der ender sin syvårige embedsperiode 15. maj.
Italien var til parlamentsvalg i februar, men det har endnu ikke været muligt at nå til enighed om, hvem der skal danne regering.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker