Iran har anholdt adskillige personer, som myndighederne sætter i forbindelse med et ødelagt billede af Den Islamiske Republik Irans grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini, under regeringsfjendtlige demonstrationer i Teheran i sidste uge.
Myndighederne fortalte om anholdelserne, dagen efter at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, udstedte en alvorlig advarsel til den reformvenlige opposition. Khamenei beskyldte oppositionen for at fornærme mindet efter den afdøde revolutionsleder Khomeini.
- De personer, der var til stede, (hvor Khomeini blev fornærmet, red.), er alle blevet identificeret, siger Teherans anklager, Abbas Jafari Dolatabadai, ifølge nyhedsbureauet Isna.
- De befinder sig alle i fængsel, og de har erkendt sig skyldige, siger Dolatabadai.
Khomeini stod i spidsen for Den Islamiske Revolution i 1979. Han døde i 1989.
Spændingerne er vokset i Iran, siden tilhængere af oppositionslederen Mirhossein Mousavi for en uge siden udkæmpede gadekampe med de iranske sikkerhedsstyrker bevæbnet med tåregas og stave i sidste uge.
Der var tale om de mest omfattende demonstrationer i hovedstaden Teheran i flere måneder.
Irans statslige tv har vist optagelser af det, som blev betegnet som oppositionstilhængere, der river et billede af Khomeini i stykker og tramper på det.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet