Michael Jacksons hits kunne høres fra udendørs højttalere, og skuespillerne Willie Smith og Jennifer Lopez sluttede sig til den afdøde popstjernes brødre i Los Angeles, da der var verdenspremiere på koncertfilmen "This Is it".
Filmen er klippet sammen af 80 timers videooptagelser af Jacksons sidste dage med prøver forud for en række koncerter i London i juli.
Instruktøren Kenny Ortega kalder filmen en historie om "en mester i sit håndværk".
Flere hundrede fans, hvoraf mange havde taget en handske på for at ære Jackson, var samlet i Los Angeles og til en samtidig filmpremiere i London.
Der var også premierer i 15 andre byer rundt på jordkloden, heriblandt Seoul, Johannesburg, Rio de Janeiro og Berlin.
Stifteren af soulpladeselskabet Motown, Berry Gordy, og Jacksons brødre, Jermaine, Tito, Jackie og Marlon, var blandt dem, der hyldede Kongen af Pop.
Michael Jackson døde i juni kort før London-koncerterne af en overdosis medicin. Hans læger risikerer en strafferetssag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned