Michael Jacksons far lægger sag an mod lægen Conrad Murray med anklager om, at han gav al for kraftig medicin til popstjernen og var for længe om at få ham på hospitalet, da han døde for et år siden.
Stævningen har længe været ventet, og den kom fredag på etårsdagen for Michael Jacksons død. Det skete lige inden, sager af denne karakter forældes ifølge californisk lovgivning.
Den 80-årige Joseph Jackson siger i stævningen, at Murray var al for længe om at ringe efter hjælp hos ambulancetjenesten, og at han senere fremsatte urigtige påstande om, at han hele tiden befandt sig ved siden af Michael Jackson for at følge hans puls.
Den ældre Jackson siger videre, at da en ambulance endelig nåede frem til huset i Los Angeles, hvor popikonet havde fået hjertestop, så undlod Murray at fortælle, at han havde givet Jackson det meget kraftigt sovemiddel propofol.
Myndighederne har tidligere fastslået, at Propofol var det medicin, som spillede den vigtigste rolle, da Jackson døde den 25. juni 2009 kun 50 år gammel.
Anklagemyndigheden i Californien har tiltalt Murray for uforsætligt drab på Jackson. Det kører som en kriminalsag, mens Joseph Jacksons sag mod Murray skal afgøres ved en civil domstol.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde