Frankrigs tidligere præsident Jacques Chirac blev torsdag fundet skyldig i to tilfælde af magtmisbrug og korruption.
En domstol i Paris fandt det bevist, at Chirac har svindlet med offentlige midler til fordel for sit politiske parti, da han var overborgmester i Paris i perioden fra 1977 til 1995.
Domstolen takserer forbrydelserne til to års betinget fængsel.
Ifølge anklagemyndigheden skulle den tidligere franske præsident i sin tid som overborgmester i den franske hovedstad have opfundet visse job for at få betalt lønninger til ikke-eksisterende ansatte og på denne måde have overført penge til sine politiske allierede.
Den nu 79-årige Chirac er den første franske ekspræsident, der stilles for retten.
I sin lange politiske karriere har Chirac været sat i forbindelse med en række korruptionsskandaler, men han er aldrig blevet dømt. I de 12 år fra 1995 til 2007, hvor han var præsident, var han politisk immun over for retsforfølgelse.
Han har afvist alle anklager om magtmisbrug og korruption.
Flere andre personer er dømt i samme sagskompleks, deriblandt den tidligere premierminister og nuværende udenrigsminister Alain Juppé, som har en betinget dom for at have misbrugt offentlige midler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker