Jagten på gummibåde skal løse den britiske migranthovedpine

Når tolderne ved Kapitan Andreevo dagligt inspicerer lastbiler, har de blandt andet en ting i kikkerten: gummibåde.

Grænseposten mellem Bulgarien og Tyrkiet er en af de mest befærdede i Europa og ligger mere end 150 kilometer fra det nærmeste hav.

Den befinder sig også mere end 2500 kilometer fra Den Engelske Kanal, hvor Storbritannien forsøger at standse udokumenterede migranter, der forsøger at krydse kanalen i små både.

Alligevel spiller tolderne en central rolle i at hjælpe briterne. For Bulgarien er blandt de lande, som briterne har lavet aftaler med, når det handler om at stoppe den illegale migration.

I løbet af årets første tre måneder nåede knap 5400 migranter kysterne i det sydlige England efter at have krydset kanalen.

Det er en stigning på omkring 42 procent sammenlignet med samme periode sidste år ifølge det britiske indenrigsministerium.

Imens har arbejdet ved Kapitan Andreevo tilsyneladende båret frugt.

På lidt over et år er 52 motorer, 49 gummibåde, 755 håndpumper og 110 redningsveste blevet beslaglagt. For det meste er de blevet fundet i tyrkiske lastbiler, der var på vej til Vesteuropa.

Hver dag undersøger tolderne sammen med trænede hunde hundredvis af lastbiler, efter at køretøjerne har været igennem en røntgenskanner.

Med tiden er de samtidig blevet bedre til at genkende poserne med de omhyggeligt foldede gummibåde.

I alt har den britiske regering kastet 1,2 millioner pund - svarende til cirka 10,4 millioner kroner - efter at træne personale og levere udstyr, herunder overvågningsdroner.

Dertil har de britiske myndigheder sendt en specialtrænet hund, der skal snuse sig frem til lugten af gummi.

Samarbejdet med bulgarerne er vigtigt for briterne.

Under et besøg i den bulgarske hovedstad, Sofia, lovpriste udenrigsminister David Cameron partnerskabet med Balkanlandet og kaldte det for afgørende, hvis den "ulovlige" og "forfærdelige" handel med mennesker skal stoppes.

Et lignende samarbejde er blevet søsat med Frankrig.

Men politisk udgør migrantsituationen dog stadig et stort problem.

Sådan lyder det fra international migrationsekspert Nando Sigona fra University of Birmingham.

Han peger på, at hovedpinen ikke er blevet mindre af, af briterne stemte for at sige farvel til EU i 2016.

- Et af brexit-løfterne var at "tage kontrollen tilbage" over de britiske grænser, siger Sigona og uddyber, at den manglende formåen, når det gælder at standse migranterne, kan blive "dødsensfarligt politisk".

Situationen har da også svækket Det Konservative Parti med premierminister Rishi Sunak i spidsen.

Og for første gang siden 2010 forudsiges oppositionspartiet Labour at genvinde magten, når der senest skal afholdes valg 28. januar 2025.

Inden da tyder meget på, at en asyl- og migrationspagt kan falde på plads i Bruxelles forud for valget til EU-Parlamentet i juni.

EU-landene blev enige om pagten i februar, og onsdag stemmer EU-Parlamentet om den.

Pagten indeholder i alt ti forordninger, der tilsammen skal stramme op på asyl- og migrationspolitikken i EU.

/ritzau/AFP

Første land flytter asylansøgninger uden for EU