Software giganten Microsoft køber internet-telefonitjenesten Skype for 8,5 milliard dollar, oplyser selskaberne.
Prisen på 44,1 milliard danske kroner, der er drastisk højere mere end ved det tidligere salg af Skype, er det hidtil største beløb, som Microsoft har brugt på opkøb af en anden virksomhed.
Koncernen vil styrke sin position ved blandt andet at knytte Skype til Microsofts spillekonsol Xbox og med mailprogrammet Outlook, oplyser internetgiganten.
Danskeren Janus Friis, der en gang tidligere har solgt Skype og blev en af Danmarks rigeste mænd på det, ejer cirka 14 procent af selskabet med sin svenske makker og bliver dermed igen forgyldt af salget, som vil indbringe dem op mod tre milliarder kroner hver.
Janus Friis blev første gang milliardær på at sælge Skype i 2005, da han og Niklas Zennström solgte selskabet til eBay for omkring 16 milliarder kroner.
Siden har der været store problemer omkring Skype, og de to stiftere har ført langstrakte sager mod eBay, fordi selskabet - efter Friis og Zennströms udsagn - havde ændret grundlæggende i den computerkode, som Friis og Zennström fortsat ejer rettighederne til.
De to Skype-stiftere er kendt som serieiværksættere. Før Skype opfandt de to fildelingstjenesten Kazaa, og siden har Friis og Zennström med svingende succes søsat den nu neddroslede videotjeneste, Joost, og musiktjenesten Rdio.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker