Japan fjerner tsunamivarsel

Japan har tidligt mandag valgt at fjerne samtlige tsunamivarsler. Det sker blot en dag efter, at myndighederne igangsatte enorme evakueringer af frygt for, at lørdagens jordskælv i Chile kunne forårsage kæmpebølger i Asien.

Mere end 320.000 japanere blev søndag beordret til at forlade deres hjem, da bølger på omkring 1,2 meter skyllede ind ved de japanske øer Stillehavskyster. Flere havne blev oversvømmet.

Havvand trængte også ind i flere bygninger og biler blev efterladt i de østlige havne på øerne Honshu og Hokkaido.

Det er første gang i mere end 15 år, at Japan har udsendt et tsunamivarsel, der betyder bølger på mere end tre meter.

/ritzau/AFP

De japanske myndigheder har fjernet samtlige tsunamivarsler, da man ikke længere frygter store bølger som følge af lørdagens jordskælv i Chile.

Offentliggjort Sidst opdateret