Japan har nu opgraderet atomkatastrofeniveauet ved den kraftigt ødelagte reaktor på Fukushima Daiichi atomkraftværket, oplyser Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, på en overvågningswebside fredag.
Fukushima-katastrofen er nu hævet fra det tidligere niveau fire til niveau fem på en ulykkesskala fra et til syv. Det betyder, at den aktuelle katastrofe i Japan er på samme niveau som ulykken i 1979 på Tremileøen i USA.
Tidligere på ugen vurderede den franske atommyndighed ASN, at atomulykken i Japan befandt sig på niveau seks på syvtrinsskalaen. Andre Lacoste, der er leder af ASN, siger, at atomulykken er den næststørste, siden Tjernobyl i Ukraine eksploderede i 1986.
ASN sagde, at det er blevet briefet af de japanske atommyndigheder. Ifølge Andre-Claude Lacoste blev ulykken i 1979 på Tremileøen i den amerikanske stat Pennsylvania vurderet til fem på skalaen og Tjernobyl-katastrofen i 1986 i det daværende Sovjetunionen til syv.
Japans myndighed for atomar sikkerhed anslog tirsdag ulykken på Fukushima til fire på skalaen. Men Lacoste mente, at ulykken havde fået en helt anden alvor og dimension i forhold til vurderingen mandag. Han placerede det på niveau seks.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker