Japan har verdens største andel af ældre
En ældre kvinde, der i juli blev berørt af oversvømmelser, får hjælp i et midlertidigt center. Over 28 procent af Japans befolkning er i dag klassificeret som ældre, og antallet af japanske borgere, som er fyldt 65 år eller mere udgør nu 35,6 millioner. Foto: Martin Bureau/arkiv/Ritzau Scanpix
Martin Bureau/arkiv/Ritzau Scanpix
Antallet af hundredårige nærmer sig 70.000 i Japan. 90 procent er kvinder. Japan har 127 millioner indbyggere.
Over 28 procent af Japans befolkning er i dag klassificeret som ældre, og antallet af japanske borgere, som er fyldt 65 år eller mere udgør nu 35,6 millioner.
På andenpladsen kommer Italien fulgt af Portugal og Tyskland. Det viser nye tal fra FN.
I Japan er antallet af hundredårige steget med tre procent i løbet af et år, og det nærmer sig nu 70.000. 90 procent af dem er kvinder.
Verdens ældste levende person er japanske Kane Tanaka, som er 115 år og fra den sydvestlige by Fukuoka, oplyser Gerontology Research Group.
Japan havde kun 153 hundredårige i 1963, da departementet begyndte at føre præcise statistikker over de forskellige aldersgrupper.
Personer, som er 65 år eller ældre, ventes at udgøre omkring 38 procent af Japans befolkning i 2060, skriver National Institute of Population and Security Research.
Japan har 127 millioner indbyggere.
Den demografiske udvikling i Japan har givet anledning til bekymring i årtier - navnlig på grund af stadig faldende fødselsrater.
- De nye tal viser, at efterkrigstidens babyboomene nu er blevet aldrende, hedder det.
De lave fødselsrater og den høje gennemsnitlige levealder betyder, at de politiske ledere i Tokyo står over for stadigt nye udfordringer med at få en stadigt mindre arbejdsstyrke til at forsørge et voksende antal pensionister.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker