Myndighederne oplyser ikke, hvem de tre henrettede er, eller hvad de var dømt til døden for. De blev hængt i tre forskellige fængsler tidligt torsdag. En af de henrettede menes at være dømt for at have dræbt fem personer på en jernbanestation i 1999.
Justitsministeriet i Tokyo har ikke bekræftet oplysningerne, men justitsministeren ventes senere torsdag at holde et pressemøde om henrettelserne, ifølge de lokale medier.
I 2011 gennemførte Japan ingen henrettelser. Det var det første år i næsten to årtier, at Japan ikke henrettede mindst én dødsdømt.
I juni 2010 blev to dødsdømte henrettet. Den ene, en 59-årig mand, havde dræbt seks personer ved at sætte ild til en smykkeforretning, mens den anden, en 33-årig mand, havde dræbt to personer samt såret to andre alvorligt.
Amnesty International offentliggjorde tirsdag sin årlige opgørelse over henrettelser globalt i det forgangne år og roste i den forbindelse Japan for ikke at have gennemført henrettelser i 2011.
- Det er en god nyhed, at Japan for første gang i 19 år ikke foretog henrettelser. Imidlertid er vi fortsat bekymret for, at henrettelser kan blive genoptaget når som helst, udtalte Catherine Barber, menneskerettighedsorganisationens ansvarlige for regionen.
I 2011 blev 10 personer idømt dødsstraf i Japan. Ifølge Amnesty sidder der omkring 130 dømte på dødsgangene i de japanske fængsler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker