Den sidste reaktor på det japanske Hamaoka atomkraftværk er nu lukket for stedse. Det meddeler værkets ejer, selskabet Chubu Electric Power.
Atomkraftværket ligger i et område, der jævnligt rammes af jordskælv, og seismologer advarer om, at der er stor sandsynlighed for, at området rammes af et kraftigt jordskælv af samme størrelse som det, der ramte det nordlige Japan 11. marts.
Hamaoka-værket har fem reaktorer. De tre har været ude af drift i længere tid. En blev lukket tidligere på ugen.
Beslutningen om at lukke værket helt er truffet, efter at den japanske premierminister, Naoto Kan, indtrængende opfordrede værkets ejere til at lukke hele anlægget.
Hamaoka ligger kun 200 kilometer fra Tokyo, og eksperter frygter yderst alvorlige konsekvenser for hovedstaden og dens indbyggere i tilfælde af et kraftigt jordskælv tæt ved værket.
På Fukushima-værket kæmper redningsfolk fortsat med at få værkets fire ødelagte reaktorer kølet ordentlighed og få stoppet radioaktive udslip. Men arbejdet er farligt, og lørdag døde endnu en ansat ved værket.
Manden faldt pludselig bevidstløs om under arbejdet. Han blev kørt på sygehus, hvor han døde. Dødsårsagen er endnu ikke klarlagt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker