Antallet af ofre for jordskælvet og tsunamien i Japan, fortsætter med at vokse.
Det officielle antal af døde og savnede efter det altødelæggende jordskælv og den efterfølgende tsunami i Japan er nu over 13.000.
Det oplyser japanske politimyndigheder torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Antallet af bekræftede døde er lige nu på 5178, mens det officielle antal af forsvundne og savnede er på 8606. Desuden er antallet af sårede oppe på 2285 personer.
Men rapporter om flere tab bliver ved med at vælte ind, hvilket betyder, at det endelige antal døde, savnede og tilskadekommende uden tvivl vil komme til at stige endnu mere den kommende tid.
Borgmesteren i kystbyen Ishinomaki siger til Kyodo News, at antallet er savnede højst sandsynligt ville ramme i hvert fald de 10.000 alene i hans by.
I lørdags rapporterede tv-stationen NHK, at omkring 10.000 mennesker var forsvundet i havnebyen Minamisanriku.
Jordskælvet målte 9,0 på richterskalaen, og fremkaldte en mange meter høj flodbølge, der forårsagede massive ødelæggelser i kystområderne og tog både skibe, biler og huse med sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker