Japan: Nordkorea har affyret to ballistiske missiler
Japans premierminister, Yoshihide Suga, holdt torsdag lokal tid pressemøde, hvor han orienterede om Nordkoreas affyring af to ballistiske missiler. Foto: Unknown/Ritzau ScanpixUnknown/Ritzau Scanpix
Missilaffyringen udgør en trussel mod freden og stabiliteten i regionen, siger Japans premierminister.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Nordkorea har torsdag affyret to ballistiske missiler ud over havet nær Japan.
Det oplyser den japanske premierminister, Yoshihide Suga.
Ifølge Japans regering fløj det ene missil omkring 450 kilometer, før det landede uden for landets eksklusive økonomiske zone, hvilket peger på, at der var tale om et kortrækkende missil.
En eksklusiv økonomisk zone betegner det havområde, hvor en kyststat har eneret på at udnytte de naturressourcer, som er i havet, på havbunden og i undergrunden.
- Det er den første affyring i lige knap et år, og den udgør en trussel mod freden og stabiliteten i Japan og i regionen og krænker FN's resolutioner, siger premierminister Yoshihide Suga på et pressemøde ifølge tv-stationen NHK.
Annonce
Missilaffyringen falder torsdag sammen med starten på den olympiske fakkels rejse til Tokyo, hvor der til sommer skal afholdes OL.
Tidligere torsdag oplyste Sydkoreas fælles stabschefer, at Nordkorea har affyret mindst to uidentificerede projektiler ud over havet fra Syd-Hamgyong-provinsen på den nordkoreanske østkyst.
Samtidig udtrykker Sydkoreas nationale sikkerhedsråd dyb bekymring over missilaffyringen. Det oplyser præsidentens kontor i en erklæring.
Meldingerne kommer, dagen efter at det sydkoreanske militær onsdag bekræftede, at Nordkorea søndag affyrede to krydsermissiler ud for landets vestkyst.
Nordkoreas ballistiske missiler er forbudte i henhold til resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, og hvis torsdagens test bliver endeligt bekræftet, vil det være Nordkoreas første test af ballistiske missiler under USA's nye præsident, Joe Biden.
I sidste uge bekræftede Nordkoreas viceudenrigsminister, Choe Son-hui, over for det statslige nyhedsbureau KCNA, at USA har forsøgt at række ud og skabe kontakt til Nordkorea efter Bidens tiltrædelse.
Det nordkoreanske styre er dog ikke interesseret i dialog med amerikanerne, før administrationen i Washington D.C. indstiller sin fjendtlige politik over for Nordkorea, lyder det.
For tiden er Joe Bidens administration ved at lægge sidste hånd på en grundlæggende gennemgang af sin politik over for Nordkorea.
Billedet her fra 29. august 2017 viser det, som ifølge den nordkoreanske regering er affyringen af et Hwasong 12-missil i Pyongyang. Foto: Uncredited/Ritzau ScanpixUncredited/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde