Japan offentliggør navnene på flere coronaregelbrydere
Den japanske regering er begyndt at offentliggøre navnene på folk, der bryder landets coronaregler. (Arkivfoto) Foto: Kantaro Komiya/Ritzau Scanpix
Kantaro Komiya/Ritzau Scanpix
Tre personer bliver offentligt udskammet og beskyldt for at forsøge at undgå karantæne efter indrejse i Japan.
Den japanske regering har taget offentlig udskamning i brug som et våben for at få folk til at overholde landets coronarestriktioner.
Således har myndighederne gjort alvor af tidligere trusler og frigivet navnene på tre personer, som beskyldes for at have brudt landets isolationskrav efter at være vendt hjem fra udlandet.
Der er tale om tre japanske statsborgere.
I en udtalelse mandag siger sundhedsministeriet, at de tre personer gjorde alt, hvad de kunne for at undgå kontakt med myndighederne, da de for nylig vendte hjem fra udlandet.
Udmeldingen er den første af sin slags fra regeringen. Den har i Japan sat gang i vild spekulation på Twitter omkring, hvor de navngivne personer arbejder og bor.
Japan kræver i øjeblikket, at alle rejsende fra udlandet skal gå i to ugers karantæne ved ankomst. Det gælder også for landets egne borgere.
I løbet af de to uger bliver folk bedt om at give løbende meldinger om deres sundhedstilstand samt at installere en app, så deres bevægelsesmønstre kan spores.
Regeringens brug af offentlig udskamning kommer, efter at Japan på det seneste har registreret en stor stigning i antallet af smittetilfælde med coronavirus.
Øriget registrerer for tiden cirka 10.000 smittede om dagen.
I hovedstaden Tokyo, der i øjeblikket er vært for OL, registrerede myndighederne lørdag et rekordhøjt antal smittede på en enkelt dag med 4058.
Situationen har mandag fået regeringen til at ændre fokus for landets sundhedsvæsen, så det frem over kun er de allermest udsatte og syge med covid-19, der skal indlægges.
Det siger premierminister Yoshihide Suga i en tale mandag aften.
Regeringens politik har indtil nu været at indlægge en bredere kategori af særligt udsatte patienter. Men håbet er altså, at man med den nye strategi kan undgå, at sundhedsvæsnet bliver overbebyrdet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker