Japan: Russiske krigsfly krænker vort luftrum
To russiske kampfly fløj torsdag ind i japansk luftrum tæt ved øen Hokkaido, oplyser det japanske forsvarsministerium.
Flyene var inde i det japanske luftrum i cirka et minut et stykke nord for Hokkaido. Den japanske regering indgav straks en protest til Rusland.
Det russiske forsvarsministerium afviser oplysninger og siger, at flyene ikke var inde i japansk luftrum, men at de holdt sig i international luftrum.
Japans ny premierminister, Shinzo Abe, har erklæret, at han vil prøve at få en aftale med Rusland om den omdiskuteret øgruppe nord for Hokkaido, som både Rusland og Japan gør krav på.
Øerne Kurilerne kontrolleres af Rusland. Men Japan gør krav på nogle af øerne, som af japanerne kaldes De Nordlige Territorier.
For godt en måned siden blev Shinzo Abe og Ruslands præsident, Vladimir Putin, enige om, at de vil forsøge at finde en løsning på konflikten om Kurilerne.
Uenigheden mellem de to lande om øgruppen har stået på siden Anden Verdenskrig. Efter dagens hændelse frygter iagttagere, at processen går i stå igen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet