Ichiro Ozawa, en af Japans mest indflydelsesrige politikere, blev lørdag afhørt i en sag om ulovlig støtte til det regerende Demokratiske Parti.
Skandalen skaber nye problemer for premierminister Yukio Hatoyama og svækker partiets mulighed for at vinde et vigtigt midtvejsvalg.
Ichiro Ozawa er nummer to i Det Demokratiske Parti, og han ses som den egentlige leder af Demokraterne.
Tre af hans nærmeste medarbejdere blev i sidste uge anholdt. De tre er mistænkt for ikke at komme med fyldestgørende oplysninger om pengedonationer til partiet.
Ozawa siger, at han ikke har gjort forkert. Ifølge japanske medier hævder Ozawa, at pengene kommer fra hans egen og hans families bankkonti.
Anklageren tror derimod, at pengene kommer fra entreprenørfirmaer, der har forsøgt at få lukrative kontrakter med det offentlige.
Ozawa er en af de meste centrale figurer i japansk politik de seneste 20 år. Han indledte sin politiske karriere i det konservative Liberale Demokratiske Parti, LDP, der har domineret japansk politik siden Anden Verdenskrig.
Han steg hurtigt i graderne og blev generalsekretær for LDP i 1989 og blev anset for en kommende regeringsleder. I 1993 brød han dog med LDP i utilfredshed med partiets lukkethed og manglende vilje til reformer.
I 2003 dannede han Det Demokratiske Parti sammen med blandte andre premierminister Hatoyama. Sammen førte de partiet til sejr ved parlamentsvalget i efteråret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker