Legoland fortsætter med at brede sig.
Et nyt Legoland er netop åbnet i Orlando i Florida, der er ved at blive bygget et nyt Legoland i Malaysia, og om nogle år står et Legoland klar i Japan.
Avisen Japan Times citerer embedsmænd i byen Nagoya i den centrale del af Japan for at sige, at Legoland håber at åbne sin første forlystelsespark i landet i 2015.
Selskabet Merlin Entertainment Group, der er hovedaktionær i Legoland-parkerne, siger ifølge avisen, at Nagoya er udvalgt som stedet, hvor det japanske Legoland skal ligge.
Nu skal selskabet og lokalmyndighederne i gang med at finde 10 hektarer til formålet.
I øvrigt har Merlin Entertainment for nylig meddelt, at der også er planer om at opføre et Legoland i Sydkorea.
I september sagde selskabet, at det leder efter investorer, der vil være med til at bygge forlystelsesparken på en lille ø nær hovedstaden Seoul.
I øjeblikket er der verden over fem Legoland-parker, nemlig i Billund i Danmark, i Windsor i Storbritannien, i Californien og Florida i USA og i Günzburg i Tyskland.
Lego blev tidligere drevet og ejet alene af Lego i Billund, men det ændrede en krise i koncernen på for nogle år siden.
Da blev forlystelsesparkerne solgt delvist fra, og nu ejer Legos pengetank, Kirkbi, omkring 25 procent af aktierne i Legoland.
Kirkbi ejes af Kirk Kristiansen-familien, der står bag Lego.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned