Japan tættere på kontrol af atomkraftværk
Arbejdere på det ødelagte japanske atomkraftværk begyndte tirsdag at tage fat på reparationer af det kølesystem, som er afgørende for at få bragt reaktorerne under kontrol efter jordskælvskatastrofen og tsunamien den 11. marts.
Soldater bevægede sig tirsdag frem til et område 10 kilometer fra Fukushima-komplekset i den fortsatte eftersøgning efter savnede. Det er det tætteste, som eftersøgningsmandskaber har været på anlægget siden de første radioaktive udslip.
Tokyos strømkoncern Tepco har sagt, at det kan tage resten af året, før atomkraftværker er under kontrol.
Selskabet er begyndt at opstille særlige telte ved indgangen til turbinebygningerne, så arbejderne kan gå ind og ud. Samtidig er der opsat filtre ved reaktor nummer 1 for at reducere strålingen inde i bygningen.
- Vi vil suge luften ud af bygningen og bruge filteret til at fjerne radioaktiviteten fra jorden, siger Tepcos talsmand, Junichi Matsumoto.
Naturkatastrofen var den værste i Japan siden Anden Verdenskrig. Omkring 14.700 mennesker blev dræbt, mens over 11.000 savnes. Den upopulære premierminister, Naoto Kan, er under pres for at træde tilbage på grund af massiv kritik af hans håndtering af krisen.
Det japanske politi er ved at opbygge en dna-database som hjælp til at identificere de mange lig. Politiet i Iwate, Miyagi og Fukushima begynder i denne måned at indsamle dna-prøver fra personlige ejendele fra de savnede, oplyser det nationale tv NHK.
Der er fundet tusindvis af døde i murbrokker, sumpe og på strandene i de områder, som ble ramt af tsunamien. /ritzau/Reuters
Eksperter gør klar til en reparation af kølesystemet på Japans ødelagte atomkraftværk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned