Inden for de kommende ni måneder er den japanske atomkraftkrise overstået. Så klar er meldingen fra den omstridte ejer, Tepco, af det hårdt ramte atomkraftværk Fukushima Daiichi.
Således forventes det, at krisen er under kontrol inden år 2012 begynder, skriver BBC News på sin hjemmeside.
Tepco forventer at få reduceret den farlige stråling allerede inden for tre måneder og dernæst at få kølet de overophedede reaktorer ned og få repareret værkets ødelagte reaktorbygning inden for den nu offentliggjorte tidsramme på ni måneder.
Tepco's formand, Tsunehisa Katsumata, siger, at planen medfører, at de tusinder af familier, der er blevet evakueret fra området på grund af den farlige stråling, snart kan vende hjem igen.
- Vi undskylder oprigtigt for at have forvoldt problemer. Vi gør vores ypperste for at forhindre krisen i at blive værre, siger formanden.
Udmeldingen fra Tepco kom i forbindelse med, at den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, besøgte Japans hovedstad Tokyo for at understrege USA's "urokkelige støtte" til landets genopbygning.
Men udmeldingen kommer dog også naturligt nok i og med, at den japanske regering har beordret Tepco at lave en tidsplan over genrettelsen på værket, efter at det voldsomme jordskælv og efterfølgende tsunami ramte landet den 11. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde