Den 78-årige kejser har haft hjerteproblemer i et års tid, og det blev i forrige uge besluttet at gennemføre operationen, da en undersøgelse viste, at pulsårerne i hjertet var forsnævret yderligere.
- Hans majestæt kejserens operationen forløb uden problemer. Han blev kørt fra operationsbordet klokken 3.55 (7.55 dansk tid), siger en talsmand for kejserpaladset i Tokyo.
Paladset har tidligere sagt, at operationen havde til formål at "stabilisere og forberede majestætens hverdag".
Hans hustru Michiko og datteren Sayako Kuroda, som er tidligere prinsesse, men som forlod kejserpaladset for at gifte sig med en mand uden adelig baggrund, var ved kejserens side under en del af operationen, hedder det.
Over 1.600 mennesker stod tidligt lørdag i kø ved kejserpaladset for at skrive hilsner og lykønskninger i et særligt telt.
Ankomsten til hospitalet blev tv-transmitteret, og det var en smilende kejser, der gjorde sig klar til at komme under kniven.
I de senere år har kejseren været ramt af flere sygdomme. Tilbage i 2003 blev han opereret for prostatakræft. Fem år senere fik han konstateret mavesår, og det tilskrives delvist stress. I november i fjor blev han indlagt på et hospital i to uger med bronkitis.
Kejser Akihito overtog tronen i 1989. Hans popularitet bunder til dels i, at han som kejser har arbejdet på at bringe den traditionelt meget ophøjede og noget fjerne kejserfamilie tættere på borgerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde