Udsigterne for Japans kreditværdighed er under pres, efter kreditvurderingsfirmaet Standard & Poor's (S&P) onsdag truede med at sænke sin vurdering af Japans finansielle styrke.
S&P ser dermed risiko for en nedsættelse af Japans kreditkarakterer efter naturkatastrofen i marts.
Konkret sænker S&P udsigterne for den aktuelle kreditvurdering af Japan til 'negative' fra før 'stabile'. Det er en vink med en vognstang om, at S&P hælder til at sænke kreditkaraktererne for landet på et senere tidspunkt.
S&P begrunder ændringen med, at omkostningerne relateret til jordskælvet, tsunamien og katastrofen på et af landets atomkraftværker i marts vil forøge underskuddet på statsfinanserne mere end tidligere antaget.
Umiddelbart efter meddelelsen fra S&P blev den japanske valuta svækket i forhold til den amerikanske dollar.
Overordnet indebærer en lavere kreditvurdering, at det bliver dyrere at låne penge, i dette tilfælde for Japan, på de internationale finansmarkeder.
S&P skønner, at Japan skal bruge op til 612 milliarder dollar til genopbygning efter ødelæggelserne i marts.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde