Reaktor 4 på det svært beskadigede atomkraftværk Fukushima 1, der ligger 250 kilometer nord for Tokyo, brød natten til onsdag dansk tid atter i brand.
50 arbejdere har kæmpet med at slukke branden, der nu meldes under kontrol.
- Vi har modtaget information om, at der ikke længere er synlig ild eller røg, og branden ser ud til at have slukket sig selv, fortæller Minoru Ogoda, pressetalsmand i Japans direktorat for atomsikkerhed, ifølge nyhedsbureauet NTB.
Helikoptere har kastet vand ned over reaktoren for at nedkøle brændselselementerne.
I forbindelse med en tidligere brand i netop reaktor 4 slap der betydelige mængder af radioaktivitet ud i omgivelserne.
Der er et stort hul i reaktorbygningens væg. Fire af de seks reaktorer i Fukushima er beskadigede, oplyser nyhedsbureauet Kyodo.
Skaderne skyldes det massive jordskælv og den efterfølgende tsunami, der fredag ramte Japan.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde