Japansk bilfabrikant solgte flest biler i 2013
Den japanske bilfabrikant Toyota er fortsat verdens største producent med et salg på 9,98 millioner biler på verdensplan. Toyota bliver skarpt efterfulgt af amerikanske General Motors med 9,71 millioner solgte biler og tyske Volkswagen med 9,5 millioner.
Toyota overtog pladsen som verdens mest sælgende bilproducent fra General Motors i 2008. Bilfabrikanten mistede førstepladsen til General Motors tre år senere, da en voldsom tsunami ramte Japan i 2011.
Sidste år var japanerne dog tilbage på toppen af listen.
Torsdag siger Toyota, at man forventer at sælge over 10 millioner biler i 2014.
Og den magiske grænse har Toyota ifølge analytiker Shotaro Noguchi fra SMBC Nikko Securities gode muligheder for at nå.
- Toyota bør kunne nå 10 millioner-grænsen tidligere, hvis ikke de bliver ramt af større negative faktorer som jordskælv eller oversvømmelser, siger han.
De positive salgstal signalerer desuden en forbedret efterspørgsel i Kina, som i 2012 led et alvorligt knæk efter en forbrugerboykot på grund af diplomatiske stridigheder mellem Japan og Kina.
Samtidig har Toyota forbedret sit nettooverskud på grund et større salg i Nordamerika samt en faldende kurs på Yen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde