Det japanske Nikkei-aktieindeks viste mandag et plus på 2,2 procent. Ganske uventet ovenpå weekendens finansielle uro i Dubai.
Det var ventet, at de asiatiske, mellemøstlige og østeuropæiske børser kunne blive påvirket negativt af den chokerende meddelelse om, at det statskontrollerede bank Dubai World ønsker at standse betalingerne til kreditorerne i hvert fald indtil maj næste år.
Frygten for en massiv nedtur på de lokale børser har fået centralbanken i De Forenede Arabiske Emiraters til at pumpe mere likviditet ind i banksektoren. Banken reagerer på, at det økonomisk kriseramte Dubai har bedt om tilladelse til at suspendere afdrag på landets milliardgæld.
Centralbankens skridt kom lige inden aktiemarkederne i Dubai og det omkringliggende emirat Abu Dhabi vil kunne reagere mandag på offentliggørelsen af den gæld og de vanskeligheder, som er blevet afsløret lige inden begyndelsen på den fire dages ferie forud for den muslimske helligdag Eid al-Adha.
Emiraternes centralbank siger i en meddelelse, som stik imod sædvane blev udsendt på en helligdag, at med den tilførte ekstra likviditet til bankerne, understreger den sin støtte til banksektoren.
Britiske banker har angiveligt et samlet udestående på 30 milliarder dollar (150 millioner kroner) hos Dubai World.
I slutningen af sidste uge faldt indekserne markant på flere af de store europæiske børser efter Dubai World's udmelding om standse tilbagebetalingen af bankens gæld.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet