Japanske kampfly forsøger at tvinge kinesisk fly væk

Foto: Staff /Scanpix

Japanske kampfly er gået på vingerne for at tvinge et kinesisk fly væk fra et luftrum, som begge lande gør krav på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser flere medier i Japan.

Udenrigsministeriet i Tokyo siger, at der er sendt en officiel protest til det kinesiske regime.

F-15-kampfly blev kort før middag lokal tid sendt i luften, efter at et kinesisk fly bevægede sig ind over øen Senkaku.

Det drejer sig om et statsejet kinesisk fly, hed det.

Øen Senkaku, der på kinesisk hedder Diaoys, har de senere måneder ført til alvorlige spændinger mellem de to lande og udløst en diplomatisk krise.

Japan købte i september øen af en japansk privatmand.

Japans forbrydelser mod Kina før og under Anden Verdenskrig bidrager også til et giftigt forhold mellem de to lande.

Torsdag lød luftsirenerne over Nanjing i Kina for at mindes 75-års-dagen for det japanske massedrab på byens befolkning.

Ifølge Kina døde 300.000 mennesker, da de japanske styrker trængte ind i byen den 13. december 1937.

Kina anklager Japan for at aldrig at have gjort op med de forbrydelser, som det begik.

/ritzau/AFP