Japanske nødhjælpsarbejdere vender hjem
66 japanske nødhjælpsarbejdere har i de seneste to uger været i Christchurch i New Zealand for at hjælpe efter det jordskælv, der skabte store ødelæggelser i byen.
Nu er hjælpeholdet i fuld gang med at pakke sammen, for der er brug for dem derhjemme.
New Zealand siger tak for hjælpen og sender 48 redningsfolk til Japan.
Det er et døgn siden, at det massive skælv på 8,9 på richterskalaen ramte det nordøstlige Japan, og hjælpearbejdere fra mange steder i verden er på vej for at hjælpe japanerne.
USA er ved at gøre klar til at sende 150 redningsfolk af sted. En del af dem kom hjem fra New Zealand for to dage siden.
Australien, Sydkorea og Singapore har meddelt, at de vil sende hjælpearbejdere og sporhunde for at lede efter savnede.
Ifølge FN står omkring 60 hjælpehold fra 45 lande klar til at rejse til Japan, hvis de bliver bedt om det.
Det officielle dødstal er på 703, men det frygtes, at over 1000 mennesker er dræbt.
/ritzau/AFP
Japansk hjælpehold har været i New Zealand for at hjælpe efter skælvet i Christchurch. Nu skynder de sig hjem.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned