Et kraftigt jordskælv, målt til 6,0 på richterskalaen, har rystet den indonesiske ø Java, oplyser seismologer og tilføjer, at der ikke er udsendt nogen tsunamivarsler.
Skælvet, der fandt sted ved middagstid, dansk tid, havde sit epicenter 147 kilometer sydøst for Sukabumi i en dybde af 13 kilometer, oplyser Indonesiens Meteorologiske og Geofysiske Bureau.
- Der er ingen umiddelbare oplysninger om dræbte eller tilskadekomne. Vi mærkede kun skælvet ganske kort, og der opstod ingen panik her, siger Cianjurs politichef, Wibowo.
Byen Cianjur ligger tæt på Sukabumi.
- Jordskælvet fandt sted til havs. Det er tsunamien, vi er bange for. Men der er ikke udsendt nogen tsunamiadvarsel, siger Wibowo.
Indonesiens mange øer ligger på Stillehavets "ring af ild", hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde