"Brækhvid" kaldte Jes Dorph-Petersen Marys brudekjole, da han kommenterede brylluppet i 2004. Han mente nok nærmere "brækket hvid".
I dag har han en ny chance for at sige den rigtige farve, når Kate Middleton får sin prins William, og Jes Dorph skal kommentere for TV2.
Men er du mere til fakta end hyggesnak, bør du i stedet se brylluppet på DR1.
På TV2 er der nemlig tradition for at tale til seernes følelser, hvorimod DR1 taler til fornuften.
Det siger Louise Fabricius Aagaard, der er kandidat i medievidenskab og bachelor i retorik. Hun har skrevet et speciale om tv-kommentatorerne på de kongeliges store dage.
- Der er en tradition på DR for at levere public service, så seeren får alt det historiske fakta på plads. På TV2 vil man gerne være mere folkelig og skabe en folkefest, fortæller Louise Fabricius Aagaard.
I specialet fandt Louise Fabricius Aagaard ud af, at Jes Dorph og hans kolleger på TV2 spiller på følelserne hos seerne ude foran fjernsynsskærmene. Det skaber en oplevelse af at være tættere på dem og de kongelige.
På DR1 taler de fleste udsagn derimod til fornuften, hvilket skaber en mere distanceret formidling.
Jes Dorph og hans kolleger taler mere sammen, bruger hinandens fornavne og driller hinanden.
- Jes Dorph taler til de andre som en ven, så man føler sig inddraget i selskabet som seer. Man føler ikke, man bliver talt TIL, men at man er en del af samtalen, siger Louise Fabricius Aagaard.
Ved dronningens 70-års fødselsdag kaldte Jes Dorph for eksempel dronningens hat for "en hat med en krummelum ovenpå" og sagde, at det lignede pasta.
Hos DR1 er sproget formelt, og seerne får mere historisk fakta om kjolen, karaten eller kirken. Det kan for nogle seere respektere, hvordan man bør tale om de kongelige.
Dit valg af tv-kanal viser altså, om du er til de historiske udredninger eller de lidt skævere observationer.
Ellers kan du jo altid zappe.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker